Hvordan fungerer et VPN?
VPN bruger kryptering til at skabe sikre VPN-tunneler
VPN-teknologien bruger datakrypteringsalgoritmer til at skabe sikre tunneler fra enheden (punkt A) til destinationsserveren (punkt B). Man har f.eks. aktiveret AdGuard VPN på sin enhed og ønsker at tilgå YouTube:
Man opretter en krypteret forbindelse mellem sin enhed og en VPN-server hos VPN-udbyderen, f.eks. AdGuard VPN
Internettrafikken krypteres og rutes igennem den etablerede VPN-tunnel til VPN-serveren
VPN-serveren dekrypterer delvist oplysningerne i transport- og VPN-lagene. Dataene, såsom brugeroplysninger, cookies, betalingsoplysninger eller kiggede videoer, forbliver krypteret i protokollaget med TLS-kryptering og er ukendt for VPN-udbyderen
VPN-serveren opretter forbindelse til en YouTube-server og videresender forespørgslen fra webbrowseren eller YouTube-appen
YouTube-serveren svarer med data til VPN-serveren
VPN-serveren modtager TLS-krypteret trafik, tilføjer VPN-krypteringslaget og sender det til enheden
Enheden modtager den krypterede trafik, dekrypterer den og videresender den til webbrowseren eller YouTube-appen, der sendte forespørgslen
Kort sagt kan man med VPN-teknologien skjule sin onlineidentitet ved at rute sin trafik igennem en ekstern VPN-server med en anden IP-adresse, placering og andre tilknyttede data. Den tilføjer også et ekstra lag af beskyttelse ved at kryptere trafikken.
Annoncører, hackere og andre tredjeparter kan forsøge at overvåge trafikken mellem enheden og VPN-serveren. VPN sikrer, at trafikken er krypteret, og at observatører ikke kan udtrække nyttige oplysninger fra den krypterede datastrøm. Husk, at selv med en skjult IP-adresse kan onlineaktivitet stadig spores via cookies og enhedens fingeraftryk.
VPN-protokoller og deres typer
En VPN-protokol er et regelsæt for tilladte godkendelses- og transportprotokoller samt krypteringsmetoder. Den fastlægger, hvordan forbindelsen etableres mellem brugerens enhed og VPN-serveren. VPN-protokoller varierer i hastighed, sikkerhed, understøttede netværk og platforme.
Lad os se på de mest populære VPN-protokoller og beskrive deres styrker og svagheder.
IPsec
Internet Protocol Security (IPsec) er en sikker netværksprotokol, der godkender, krypterer og etablerer gensidig godkendelse mellem to agenter: Vært-til-vært, sikkerheds-gateways (netværk-til-netværk) eller en vært og en gateway. Protokollen giver sikkerhed for internettrafik gennem flg. funktioner:
Fortrolighed: Kun afsenderen og modtageren kan tilgå de ukrypterede data.
Integritet: Datapakker har korresponderende hashværdier, som ændres, når dataene ændres. Parterne beregner hashværdien for hver datapakke for at bekræfte, at dataene er autentiske.
Anti-svar: IPsec bruger sekvensdata for at undgå at sende dubletpakker. Selvom hackere opfanger pakken, kan de ikke sende den igen.
Godkendelse: Både afsender og modtager er godkendt, så de kan være sikre på, at dataene går til den påtænkte part
OpenVPN (TCP og UDP)
En af de mest populære gratis protokoller er OpenVPN. Som standard bruger den UDP-transport: Alle netværkspakker indkapsles i UDP-datagrammer og sendes derefter til en VPN-server. UDP-trafik er dog ofte begrænset på offentlige netværk. Som en løsning kan TCP-indkapsling bruges med lidt ekstra opsætning på serversiden. Mange brugere roser fleksibiliteten i dens indstillinger og dens kompatibilitet med forskellige platforme. Det kræver dog en vis teknisk viden at bruge denne protokol.
PPTP
Point-to-Point Tunneling Protocol (PPTP) er et af de første sådanne værktøjer, udgivet til Windows 95. Den er nu forældet og er ikke meget brugt, da den har nogle protokolsårbarheder og er let at hacke.
L2TP
Layer Two Tunneling Protocol (L2TP), en udvidelse af PPTP, bruges til at understøtte VPN eller som en del af ISP-tjenestelevering. Protokollen krypterer kun sine kontrolmeddelelser, ikke indholdet. Den etablerer en tunnel på datalinklaget (lag 2 i OSI-netværkskommunikationsmodellen), der kan transmitteres via en krypteringsprotokol på netværkslaget, såsom IPsec.
WireGuard
Letvægtskodebasen i Jason A. Donenfelds protokol giver en god forbindelseshastighed. Den er nem at bruge og tilbyder høj sikkerhed takket være dens rene design og moderne elliptisk-kurve kryptografi. Da den dog ikke understøtter TCP, fungerer den måske ikke på netværk, som blokerer UDP-trafik. Derskal i modsætning til IPsec downloades en særlig app for at bruge protokollen, da den ikke understøttes af almindelige operativsystemer.
SSTP
Secure Socket Tunneling-protokollen blev udviklet af Microsoft til Windows-baserede enheder. Bruger man Microsoft Azure, skal man bruge minimum Windows 8.1, der understøtter TLS 1.2 og har SSTP. Som en proprietær TLS-baseret protokol kan SSTP gennemtrænge firewalls, hvoraf de fleste lader udgående TCP-port 443 stå åben. SSTP giver en mekanisme til at transmittere PPP-trafik over en SSL/TLS-kanal med beskyttelse på transportlaget.
Proprietære protokoller
Det primære mål med de protokoller og den relaterede software, som beskrives ovenfor, er at skabe private netværk i organisationer. De er ikke designet til at omgå firewalls eller portblokering eller til at skjule det faktum, at deres klienter bruger et VPN. Deres brug i kommerciel software kan være begrænset grundet licensrestriktioner.
Det er derfor, at store offentlige VPN-udbydere udvikler deres egne VPN-protokoller. Denne kategori omfatter LightWay fra ExpressVPN, Hydra fra Hotspot Shield og vores egen proprietære AdGuard VPN-protokol.
Især AdGuard VPN-protokollen er designet til at være hurtig, energieffektiv og umulig at skelne fra almindelig HTTPS-trafik.
Hvorfor behøver man VPN?
Ulempen ved at leve i den digitale tidsalder er, at onlineaktiviteter overvåges. Ligesom hjemmeadressen bruges til at levere post, bruges IP-adressen til at bestemme, hvortil internettrafik sendes, eller til at spore oprindelsen af en bestemt søgeforespørgsel eller webstedsbesøg. Sådan kan man findes af hackere eller andre tredjeparter. Nogle websteder kan også blokere visse lokationer fra at tilgå deres data.
Hvordan kan et VPN hjælpe? Et virtuelt privat netværk muliggør at undgå at afsløre den reelle IP-adresse ved at sende alle data via en sikker forbindelse til en dedikeret server.
Her er et par grunde til at bruge VPN:
For at være sikker på offentlig Wi-Fi. Brug af offentlige Wi-Fi-netværk, især dem, som ikke er beskyttet med adgangskode, sætter brugeren i en sårbar position. Trafikken bliver et nemt mål for dataminere. VPN løser dette problem ved at kryptere al trafik og DNS-forespørgsler
For at skjule onlineaktivitet fra tredjeparter. Besøgte websteder, og hvad man gør dér, kan spores og sælges til reklamevirksomheder. Med et VPN er webbrowserhistorikken skjult for nysgerrige øjne
For at undgå geografisk baserede priser. Visse onlineforhandlere opsætter priser baseret på brugerens placering. F.eks. kan den samme skjorte koste 20 USD i Indien og 30 USD i USA. Ved at besøge webstedet fra en IP-adresse i et andet land, kan der sparers penge
For at se yndlings TV-shows, når man er i et andet land. Fordi IP-adressen viser, hvor trafikken kommer fra, kan webstedsadministratorer nemt blokere adgang fra visse lande. Med et VPN kan man foregive, at enheden er i hjemområdet og tilgå sit sædvanlige indhold